Privatlivspolitik
Sidst opdateret: oktober 2026
Hvem vi er
TrackScout er et gratis analyseværktøj udviklet af Christian Rosenbech. Tjenesten er tilgængelig på trackscout.rosenbech.dk og giver brugere mulighed for at analysere hjemmesiders tracking-scripts og cookie consent-løsninger.
Hvad vi logger
Når du scanner en URL, gemmer vi et anonymt sammendrag af scanningsresultatet til statistikformål. Det indeholder:
- Domænenavnet på den scannede side (fx example.com)
- Om en consent-løsning blev fundet
- Antal tracking-scripts detekteret
- Om der var consent-problemer
- Tidsstempel for scanningen
Ved et almindeligt engangs-scan gemmer vi ikke din IP-adresse, e-mail, navn eller andre personidentificerbare oplysninger. Der sættes ingen tracking-cookies på denne side.
Feedback
Hvis du sender feedback via feedback-knappen, gemmer vi din besked og, hvis du vælger at oplyse den, din e-mailadresse — udelukkende for at kunne læse og eventuelt svare på din henvendelse. Feltet er valgfrit.
Headless browser-scanning
Når vi scanner en side, åbner vi den i en serverbaseret browser for at teste consent-mekanismer. Dette sker fra vores server — vi sender ingen af dine browserdata eller cookies til den scannede side.
Phishing-tjek
Når du tjekker et link eller en mailadresse, besøger vores server linket og slår domænet op. Vi gemmer kun domænenavnet, typen af tjek, risikoscoren og hvilke advarselstegn der blev fundet. Vi gemmer ikke hele linket, fordi links i svindelbeskeder ofte indeholder en kode, der kan identificere modtageren, og vi gemmer aldrig delen af en mailadresse før @.
For at tjekke om adressen står på en liste over farlige sider, sender vi den til Google Web Risk. Domænets registreringsdato slås op hos domæneregistret (for .dk hos Punktum dk). Datoen vises kun til dig og gemmes ikke.
Sammen med tjekket gemmer vi også den undersøgte sides IP-adresser, navneservere og et fingeraftryk af sidens opbygning. Det er oplysninger om siden, ikke om dig, og de bruges til at genkende de samme svindlere på nye domæner.
Hvis du melder en side som snyd eller ægte, gemmer vi din melding sammen med en envejs-hash af din IP-adresse, som ikke kan regnes tilbage. Den bruges kun til at tælle hver person én gang, og din IP-adresse gemmes ikke.
Tredjeparter
Vi bruger følgende tredjepartstjenester:
- Vercel — hosting og serverless functions (USA/EU)
- Supabase — database til anonyme scan-statistikker og feedback (EU)
- Google Web Risk: tjek af links mod Googles liste over farlige sider (phishing-tjekket)
- Domæneregistre (Punktum dk og registre via rdap.org): opslag af domænets registreringsdato (phishing-tjekket)
Dine rettigheder
For almindelige engangs-scans gemmer vi ikke persondata, så der er intet at anmode om indsigt i, rette eller slette. Har du sendt feedback med din e-mailadresse og ønsker den slettet, er du velkommen til at kontakte os på cr@cpcsocial.dk.